Lidt nyt om nye websites

Der er gået ret lang tid siden jeg har skrevet her på bloggen. Det skyldes primært, at jeg har skrevet en del på andre websites. Hvis du har lyst er du velkommen til at kigge forbi på de websites. Det ene handlet om hvordan man kan lave sin egen hjemmeside med WordPress. Det andet handler om, hvordan man kan spare penge i hverdagen uden at skulle give afkald på noget.

Endelig er der to helt nye websites. Den ene er en guide til at finde bolig – bolig.link. Her finder man en masse nyttige og brugbare links, som ikke først og fremmest er der som reklamer. Det andet helt nye website handler om politik, Christianborg, valg, folketingsvalg og politikere. Her finder en en masse links til at blive klogere på den politiske situation.

Ny guide til at spare penge

For nylig har jeg lanceret en onlineguide til at spare penge. Her kan man få oversigter over permanente outlets og lagersalg og midlertidige outlets og lagersalg. Ved siden af disse oversigter, så er der også en guide til at spare penge på onlineshopping samt en række sparetips og en oversigt over gratis ydelser og tjenester.

Forhåbentlig kan Save.dk gå hen og blive et sted mange vil gå hen, hvis de også har de lige som mig, nemlig, at de hader at betale for meget når de shopper. For mig er der gået sport i at spare, og tips i den forbindelse har jeg forsøgt at samle på Save.dk.

Übersuggest – analyser søgeord med Googles Suggest

Google Suggest er den funktion hos Google der gætter sig til hvad du er ved at skrive i søgefeltet. Googles gætterier her tror jeg ikke er taget ud af den blå luft. Der er sandsynligvis en sammenhæng mellem det Google foreslår og så hvad der er populært at søge på.

Hvis du mere systematisk vil bruge resultaterne fra Google Suggest i din søgeordanalyse, så kan du benytte dig af værkstøjet Übersuggest. Her kan du:

  • Se de umiddelbare forslag fra Google
  • Indstille hvilke sprog du vil se forslag for
  • Se en udvidet liste over forslag for et søgeord
  • Downloade alle forslag i en tekstfil

Det er et meget simpelt værkstøj, men kan være til ret nyttig inspiration når man skal finde gode søgeord når man laver indhold til et website. Hvis man vil fordybe sig endnu mere i søgeordene, så kan man med fordel også bruge Googles søgeordsværktøj.

Übersuggest er set anbefalet af  http://seoanalyst.dk

SEO-udvidelser til Google-chrome (extensions): PageRank checker

Jeg er på det seneste begyndt at bruge Google Chrome som min primære browser, efter i årevis at have brugt Mozilla Firefox.

Dog har jeg indtil nu savnet PageRank-viseren i Google tool bar’en. Indtil i dag, hvor jeg opdagede, at det er meget nemt at installere den såkaldte Google chrome udvidelse (eller extension) der hedder PageRank. PageRank-indikatoren er endda federe end den normale i Google toolbaren, da den med et lille rødt tal angiver PageRank med det samme.

De andre udvidelser jeg fik installeret er disse:
Aviary Screen Capture
Chrome SEO
Firebug Lite
GooglePreview
IE Tab
SEO

Angivelse af søgemaskineoptimerings-spam til Google som hobby: SEO SPAM Cops

Faldt lige over denne bloggen SEO SPAM Cops, hvis formål med deres egne ord er:

  • SEO Spammers should be targeted and made known for the rest of the world!
  • SEO Spammers should be analysed and reported to the Search Engines!
  • SEO Spammers should be given penalties that hurts!
  • SEO “Experts” that use Black Hat Techniques should be driven out of business!

Screenshot af SEO SPAM Cops forsideHvad skal man nu synes om det, tænkte jeg.

På den ene side, kan vi jo alle blive enige om, at spam i forskellige udformninger kan være meget irriterende. Så ud fra den synsvinkel er det vel ok, at man gør opmærksom på spam i forbindelse med søgemaskineoptimering. Og hvis man så anmelder det til Google, så kunne det være, at man slipper for en smule søgemaskine-spam femover.

På den anden side, så er der noget usympatisk ved det, at angive hinanden. Og oven i købet gøre det til en slags hobby, at sladre til Google, har jeg det lidt mærkeligt med. At motivet for angiveri i nogle tilfælde kan skyldes konkurrenters ønske om at skade søgemaskineoptimerings-firma eller firmaet hvis website er blevet optimeret, synes jeg bare gør emnet endnu mere prekært.

I hvert fald er bloggen SEO SPAM Cops interessant læsning, hvor man kan få lidt indsigt i, hvilke forskellige skumle metoder der anvendes indenfor søgemaskineoptimering. Og så skriver bloggen oven i købet om et dansk søgemaskineoptimerings-firma.

7 anbefalede blogposter på Google Webmaster Central Blog

På Googles Webmaster Central Blog har de sammenfattet 7 blogposter, som kan hjælpe med de problemer folk ofte kommer ud for.  Posterne handler om:

1. Googlebot kan ikke få adgang til mit site
2. URL er blokeret af robots.txt
3. Hvorfor var min URL-removal-anmodning ignoreret?
4. De bedste Flash fremgangsmåder
5. Googles Supplemental Index
6. Duplicate Content
7. Ofte stillede spørgsmål til Google Sitemaps

Det er altid godt at høre SEO-visdom fra hestens egen mund.

Billede af logo på Google Webmaster Central Blog

Ny sektion på SEOblog.dk: altid opdaterede SEO-nyheder

Jeg har her på SEOblog.dk lavet en afdeling med SEO-nyheder. Det er en oversigt af overskrifter fra danske og udenlandske blogs og fora der handler om Søgemaskineoptimering. Overskrifterne kommer fra de respektive kilders RSS-feeds, som der også er et link til.

SEO-nyheder på SEOblog.dk

Hvorfor?
“Hvorfor kan man ikke bare selv bruge en Feed-reader og så se lige præcis de feeds man selv har lyst til?” vil nogen måske spørge. Mit svar er: Dette er et tilbud til de som er for dovne til selv at konfigurere en feed-læser, og til de der har lyst til at skimme en masse seo-nyheder og på den måde blive inspireret. Jeg har selv haft lyst til en oversigt som denne.

Har du ideer?
Har du ideer til spændende SEO-kilder man kunne tilføje, så skriv en kommentar. Jeg forbeholder mig dog ret til kun at medtage forslag der har en vis kvalitet og opdateringsfrekvens.

Konceptet
Konceptet til denne nyhedsoversigt er lånt fra mit site Herald.dk – alle nyheder på et sted. Kan du lide at skimme mange nyheder, så skulle du kigge forbi der også.

Få link-love ved at linke til artikler på Politiken.dk

Jeg har lige skrevet en artikel om det nye trackback- og pingback-system Politiken.dk har indført, ved hjælp af twingly.

politikendk-twingly-links.gif

En sjov detalje er, at hvor normale blogs giver et trackback eller pingback-link med nofollow, så giver Politiken den rene link-love, hvis man linker til en artikel. At Politiken.dk har en PageRank på 6 gør det vel blot endnu bedre.

Hele tiltaget fra Politiken synes jeg er meget sympatisk, og den dejlige link-kærlighed giver mig ligefrem lyst til at linke til Politikens artikler.

UPDATE: Der er fra en SEO-vinkel desværre ikke noget link-love alligevel. Jeg blev i kommentarerne gjort opmærksom på, at trackback-linksene var lavet i javascript, og derfor ikke videregiver nogen som helst link-værdi.

Dette rører dog ikke ved, at jeg synes det er meget sympatisk at linke blogosfæren sammen med medieverdenen. Og lidt trafik kan sådan et link da også give 🙂